| AKTIVITETER I DANMARK 2008 |
| Medlemsmøde, den 20. marts 2008, kl. 14:00. Vi starter et, forhåbentligt, spændende og lærerigt pelargonieår hos Karen Bisgaard, Skipperkrogen 5, Øsløs. Emnet for dette møde vil være fremskaffelse af mistede sorter og arter efter vinteropbevaringen. For at spare penge til indkøb af dyre stiklinger vil vi i første omgang forsøge at bytte os frem til så mange som muligt af disse sorter fra medlemmernes egne samlinger. Ønskede sorter, som ikke allerede findes i vore samlinger kan evt. bestilles fra et af de større gartnerier i Europa. Hvilket gartneri det bliver, vil blive bestemt på mødet, når bestillingerne er gennemgået. For nemheds skyld, bedes alle medbringe ønskesedler og sortslister. Karen vil servere en kop kaffe og lidt til sødt til ganen til de sædvanlige, billige priser. (pris 15 kr/person) Af hensyn til kaffebordet vil vi gerne have en tilmelding senest, den 15. marts 2008. Mødet er åbent for alle, både medlemmer og ikke medlemmer og afvikles under hyggelige og venskabelige forhold. Om du har 5 planter eller 500 planter er ikke afgørende, bare du har interessen for at mødes under hyggelige forhold med pelargonierne som omdrejningspunkt. Tag dine venner, naboer og familiemedlemmer med, så vi kan få nogle hyggelige timer i godt og hyggeligt selskab. På forhåbentlig gensyn! E-mail: Bent Nielsen |
Træf, Store Bededag den 18. april kl. 13 - ?. Denne dag byder Martin og Keld, Vandværksvej 2, 9620 Aalestrup, alle medlemmer og disses familie og venner velkommen til ”Åben Have”. Det er mulighed for at se haven, der på daværende tidspunkt burde vise forskellige tulipaner, primula m.m. Der er også andre spændende ting, som kan ses i haven. Skulle der være spørgsmål vedrørende haver, så er Martin gerne villig til at hjælpe. I haven findes også et drivhus på 16,5 m2, og der er et nyt projekteret. I dette findes ca. 400 pelargonier, heraf nogle vildarter, en hel del rosenknopper, ca. 20 forskellige, en pæn samling gylden- og brogebladede pelargonier, og ikke mindst stjerner. På tidspunktet burde en del af disse kunne ses i blomst. Dagens tema vil være vildarterne, herunder sambestilling af frø. Et tema, der rummer mange spændende facetter, der gør pelargonier endnu mere spændende og varieret. Keld og Martin vil være vært for en kop kaffe, og der vil også være lidt hjemmebag til en hyggelig eftermiddag. Tilmelding til undertegnede på bent.nielsen@danfjer.dk senest den 15. april af hensyn til kaffebordet. Har du overskydende stiklinger, så tag en lille kasse med i bagagerummet, så der er mulighed for at bytte dig til lidt nyt til samlingen. På forhåbentligt gensyn. |
Blomsterfestival 2008 – 31. maj og 1. juni, kl. 10 - 17 Denne weekend kommer til at stå i pelargoniernes tegn, da vi i lighed med sidste år har en stand på blomsterfestivalen i Bangsboparken i Frederikshavn. Blomsterfestivalen i Frederikshavn er en årlig tilbagevendende begivenhed, hvor blomsterelskere kan få ny inspiration og indkøbe planter til forholdsvis billige penge. Festivalen byder på rigtig mange salgsstande med blomster og planter, en masse underholdning af forskellig art og muligheder for at få lidt at spise. Se mere på: Blomsterfestival.Frederikshavn.dk Bangsboparken er en botanisk Have med mange spændende beplantninger, som frit kan besøges hele året rundt. Yderligere oplysninger kan findes på Internettet: http://www.bangsbo-museum.dk/default.aspx?m=2&i=41 Besøgstallet stiger år for år og sidste år var besøgstallet på ca. 20.000 besøgende på en enkelt weekend. Yderligere oplysninger kan indhentes hos undertegnede: Bent Nielsen E-mail: bent.nielsen@danfjer.dk |
Træf, lørdag den 5. juli, fra kl. 10 - ?. Denne lørdag byder Jytte Jæpelt, Troldkirkevej 1, Vedslet, 8732 Hovedgård alle medlemmer med familie og venner til ”Åben Have”. Hvor Jytte og Jørn vil fremvise deres spændende landbohave på ca. 4000 kvadratmeter med staudebede, rosenbede og i øvrigt lidt af hvert. Specielt for haven er de hjemmestøbte havefliser med mosaikbilleder i og detaljer som små relieffer på tagrenderne og skorstenen. Ud over den spændende have vil Jytte fremvise sit flotte drivhus, med over 150 forskellige pelargonier, fortrinsvis brogetbladede sorter, men også en del vildarter. Ud over drivhuset har Jytte og Jørn også en dejlig overdækket siddeplads i haven med pelargonier på hylder, i krukker på gulvet og hængende i ampler. Mød nu op og oplev sammenholdet omkring pelargonierne på en hyggelig og afslappet facon, hvor den enkelte samler har mulighed for at fremkomme med sine ønsker og synspunkter. I løbet af dagen vil der også være orientering om selskabets seneste tiltag og beslutninger, ligesom forskellige emner vedr. pelargonier vil blive drøftet. Der er kaffe på kanden og hjemmebagt kage til de sædvanlige lave priser. Tilmelding til undertegnede på bent.nielsen@danfjer.dk. Har du overskydende stiklinger, så tag en lille kasse med i bagagerummet, så der er mulighed for at bytte dig til lidt nyt til samlingen. Med venlig hilsen Bent Nielsen E-mail: bent.nielsen@danfjer.dk |
Åben have, den 12. og 13. juli 2008, kl. 10 - 17. |
Pelargonieudstilling i Sørup. Weekenden, den 2. og 3. august, kommer til at stå i pelargoniernes tegn på Ravnkildes Planteskole i Sørup. Svenska Pelargonsällskapet er blevet inviteret til at fremvise spændende og anderledes pelargonier på planteskolens arealer. Selskabets danske afdeling fremviser denne weekend et udsnit af forskelligartede pelargonier. Der vil være vildarter med spændende blade og blomsterdufte, store zonalepelargonier med prangende blomsterhoveder i mange farver, dværg- og miniaturepelargonier, der som navnet siger, er små eksemplarer af pelargonier. Duftpelargonierne vil også være repræsenteret i udstillingen. Pelargonier kan anvendes næsten alle steder, hvor der er sol og frisk luft. De små sorter er særdeles velegnede i vindueskarmen, mens de store typer er anvendelige i store krukker i haven, hvor der ønskes en farveklat til fryd for øjet. Duftpelargonierne kan med fordel udplantes frit i havens bede, hvor de vil udvikle sig til store flotte buske, med spændende blade og mange betagende dufte, lige fra duft af skumbanan til duft af Coca-Cola. Foruden udstillingen vil der være mulighed for indkøb af stiklinger af en del forskellige sorter og arter af pelargonier til yderst fordelagtige priser. Selskabet sælger også andre effekter der referer til pelargoniehobbyen. Adressen for udstillingen er: Ravnkildes Planteskole I/S Åbningstider i weekenden 9-17 |
| Jytte Lemvig Sørensen – 9. august – Invitation kommer senere.
|
| Kontaktombud |